Header

Posted i: Babysnak, Everyday Life

DFor 5 ugers tid siden skrev jeg et indlæg omkring moderne stofbleer og vi har efterhånden brugt dem fast nu i 2-3 måneder, derfor synes jeg det er på tide med en opdatering.

En jungle at finde rundt i

Da jeg først stiftede bekendtsskab med moderne stofbleer synes jeg det var en jungle at finde rundt i. Der er mange forskellige mærker og mange forskellige slags man kan kaste sig ud i. Stofble-skolen hjalp med med at finde ud af hvad de forskellige termer betød og jeg besluttede mig efter en prøveperiode, at anskaffe en stak lommebleer fra mærket Little Lamb. Lommebleer har som navnet fortæller en lille lomme man putter indlæg ned i. Valget faldte på dem, da jeg synes de mindede mest om engangsbleer i designet. Desværre passede bleen overhovedet ikke til Anna og hun tissede igennem hele tiden, derfor kørte jeg lidt død i det.

Efter lidt tid blev jeg træt af hun tissede igennem flere gange om dagen og skiftede derfor over til engangsbleer igen, men allerede efter to døgn brug var hendes sarte hud helt rød og når jeg ved der er et bedre alternativ kan jeg bare ikke byde hende engangsbleer. Jeg besluttede mig derfor for at prøve nogle andre mærker og faldt over nogle bleer fra mærket Close Parent, der sad helt fantastisk og holdte hende tør uden uheld.



Bleen er det der hedder en aio ble, en all in one. Den består at et ydre vandtæt cover og 2 sugende lag indvendigt i bambus. Bleen er i den dyrere ende af skalaen og derfor anskaffer vi os lidt af gangen. Så lige nu vasker jeg ret ofte, men med et stash på omkring 20 bleer har jeg kunne nøjes med at vaske hver 2-3 dag.



Jeg er virkelig fan af disse og er næsten hundrede procent sikker på vi aldrig kommer til at bruge engangsbleer på fuldtid igen. Selvfølgelig er det okay de bliver brugt, når hun bliver passet, men jeg er rigtig glad for Annas dagpleje ikke har noget i mod at bruge stofbleerne på trods af hun aldrig har haft et barn, der brugte dem før.

Så står du og overvejer at bruge stofbleer, så kan jeg kun give det en tommel op og sige bare kom i gang. Bestil en prøvepakke fra Smartparent.dk , eller koogko.dk og find ud af hvad du bedst kan lide at bruge på den måde. Pigerne bag begge webshops er virkelig søde til at forklare, vejlede og hjælpe, hvis du har spørgsmål.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Posted i: Babysnak
Anna 9 måneder

Anna er blevet 9 måneder, eller faktisk er hun efterhånden tættere på de 10 måneder nu. Vi er gået ind i sidste del af min barsel og faktisk er denne uge den sidste mig og Anna har sammen alene herhjemme. I næste uge har Lucas ferie og ugen derefter smutter vi syd på med svigerfamilien. Når vi kommer hjem starter hun i dagpleje. Det er så uvirkeligt, at det allerede er der vi er. Omvendt kan jeg sagtens mærke på Anna, at hun er klar til der skal ske lidt mere og jeg trænger også selv til at lave noget mere end bare at gå herhjemme nu.

Anna vejer nu 11 kg, men længden er jeg ikke sikker på. Jeg er dog ret overbevist om hun er temmelig meget længere end sidst jeg målte hende, da hun nu er på vej op i str. 86 i tøj. Hun er en stor baby.

Hun har 6 tænder.

I sidste indlæg havde hun lært at kravle og var begyndt at rejse sig op. Nu står hun op af alt og går rundt med hvad der kan gåes rundt med. Gåvogne, stole, puder whatever -bare det kan flyttes så går hun med det. Jeg er virkelig spændt på, hvornår det første skridt uden at holde ved noget bliver taget.

Siden sidst har Anna også fået lagt dræn i begge ører. Ja nu er jeg den heldige mor til 2 ørebørn og dermed siger det vel sig selv, at det stadig ikke er meget søvn jeg får. Gab.

Hun har lært at vinke og vise hvor stor hun er.

Og sidst, men ikke mindst er hun begyndt at øve finmotorikken lidt mere og er begyndt at interessere sig for at spise lidt selv med fingrene.

Så punkter, men alligevel kæmpestore.

Se flere månedsindlæg om Anna her: 1 måned , 2 måneder , 3 måneder , 4 måneder , 7,5 måneder og 8 måneder.

Likes

Comments

Posted i: Everyday Life, Tumlinge snak

Weekenden herhjemme stod i hyggens tegn. Det er virkelig sjældent, at vi har en weekend, hvor vi bare er hjemme, så da kalenderen sagde vi ingen planer havde lod vi den være hellig. Sidste uge brugte jeg mere eller mindre på at se SKAM, ja jeg blev jo nødt til at se hvad det var og så kunne jeg ikke stoppe igen. Så jeg synes det var tiltrængt med lidt ekstra mig og Lucas tid. Så lørdag bagte vi pebernødder og søndag lavede vi hjemmelavet modellervoks.


Vores modellervoks var efterhånden blevet godt og grundigt træls at lege med og efter at have fået anbefalet et par gange at lave vores eget kastede jeg mig ud i det. Og det vidste sig jo det var super let og tog ingen tid. Jeg fulgte videoen herunder fra Min-mave.dk, hvis nogle vil gøre mig kunsten efter.


Likes

Comments

Posted i: Babysnak, Everyday Life

Indlægget indeholder affiliate links.

Anna julegaveønsker bærer i høj grad præg af, at hun har alt legetøj herhjemme fra storebroren og at hun skal en størrelse op i tøj igen.

Tøjet på collagen er fra mit yndlingsmærke til børnene, nemlig Mini Rodini. Det er i en fantastisk kvalitet og jeg elsker deres måde at gøre tøjet barnligt med deres søde motiver uden at gøre det for baby sødt. Derudover er kvaliteten helt i top! Til januar starter hun i dagpleje og dertil skal der selvfølgelig være både termotøj og regntøj. Efter at have prøvet Wheats termotøj til Lucas køber vi ikke andet. Det er super flot og ikke mindst fantastisk blødt. Rent praktisk skal hun have en hovedpude og flaget er af den simple grund Lucas har et, så skal hun jo også. Der skal indgraveres hendes navn samt fødselsdato. Lidt legetøj synes jeg dog der skulle på listen og en dukkevogn skal enhver lille pige jo have. På collagen er den flotteste fra Sebra, men en der er knap så dyr kan jo sagtens gøre det. Kravlebamsen synes jeg ser sjov ud og Bobles kan de bruge mange år fremover. Af os får hun et Ikea legekøkken med tilbehør.

Se Lucas julegaveønsker i indlægget lige her.

Likes

Comments

Posted i: Bloggerevents, Fashion is fun!

I fredags var jeg inviteret til et virkeligt fint bloggerevent hos Valentin Brands hosted af Charlotte Caroline, der står bag Asight. Valentin Brands har et stort showroom på en gård i Nørresundby, hvor de fremviser de ting de sælger på deres webshop.

Der blev kræset om os med sushi og god vin og udover jeg fik konstateret, at jeg virkelig ikke er særlig elegant, når jeg skal spise sushi stående, så fik vi lov til at gramse på nogle af de lækre sager i showroomet. Udover tøj fra bl.a. Berkeley og Dolomite bød det også på italienske cykler fra Cigno, ure fra The Garwood og lækre møbler fra Mani Pine. Sidst nævnte har jeg haft kigget på et sofabord fra i et stykke tid, så det var fedt, at få lov at se dem i virkeligheden.

Specielt frakkerne fra Dolomite faldt i de fleste bloggeres smag og det er ikke uden grund. Det er klart den bedste jakke jeg har prøvet på i virkelig lang tid.

En virkelig hyggelig aften med lækkert tøj, god mad og en masse hygge med Aalborgs bloggere.


Se nærmere på Valentin Brands på deres webshop her, eller på deres facebook side.

Likes

Comments

Posted i: Babysnak, Barselslivet

Stofbleer! Det lyder håbløst forældet, temmelig ulækkert og er helt sikkert kun for speltmødre! Det var ærlig talt, hvad jeg tænkte de første mange gange jeg hørte nogle snakke om stofbleer. Da jeg fik Lucas for 3 år siden kendte jeg ingen, der brugte stofbleer og derfor var det først da jeg ventede Anna, at jeg blev præsenteret for hvad en moderne stofble egentlig er. Og de minder utrolig meget om en engangsble i designet, der er intet ulækkert over dem og man behøves ikke nødvendigvis være speltmor for at bruge dem.

De fleste der har brugt engangsbleer til sine børn kender sikkert til røde hudløse barnenumser og det gør vi den grad også herhjemme. Da Anna så toppede det med at få bleeksem måtte jeg simpelthen undersøge et alternativ til hende. Jeg havde det alt for stramt med at vide hvad engangsbleer kunne gøre mod hende til at bruge dem mere end højst nødvendigt.

Igennem en online terminsgruppe og blandt bekendte spurgte jeg lidt ind de her stofbleer og hurtigt bestilte jeg en prøvepakke fra smartparent.dk. Det viser sig nemlig moderne stofbleer er en jungle og der findes virkelig mange forskellige slags. Så vi bestilte en blandet prøvepakke for at finde ud af hvad der virkede bedst. Vores valg faldt på det, der hedder lommebleer (en nærmere beskrivelse af de forskellige bleer kommer i et senere indlæg). Allerede efter at have prøvet de nye bleer i en uge (og ikke engang på fuld til) forsvandt rødmen fuldstændig. Jeg var virkelig overrasket.


Så nu kører vi stofbleer på fuldtid, eller dvs. næsten fuldtid, for jeg skal lige vænne mig til dem før jeg tør stole på dem om natten. Jeg vender snarest tilbage med en lille mini guide til stofbleer til de der er nysgerrige og om en måneds tid giver jeg en update på om jeg stadig er ligeså stor fan og om vi stadig kører fuldtid med dem.

Likes

Comments

Posted i: Everyday Life, Tumlinge snak

Indlægget indeholder affiliate links.

Julen nærmer sig og med den nyfaldne sne udenfor er det for alvor gået op for mig, hvor tæt den er på. Folk er begyndt at spørge efter ønsker fra ungerne og jeg har endelig fået lavet et par lister til dem hver på trods af de jo absolut ikke mangler noget. Som hvert år deler jeg ønskerne med jer som inspiration. I får i år hele 3 (!!) ønskeindlæg. Et til den 3 årige, et til babyen og et med mine egne ønsker.

Aigle termostøvler // Fjernstyret bil fra Play2Learn // Shufflebook "Kom og syng med os" // Onkel Reje trøje fra Ramasjang kluns // Træmad fra bla. MaMaMeMo // Blender i træ fra Le Toy Van // Bobles tumlesten // Vildkatten brætspil // Egg Helmet m. racerkører skin // Onkel Rejes (sø)røverhistorier // Wheat regntøj // Bobles bogstav "L" // Magformers // Wheat termobukser


Beklager collagen ikke er større, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan man skifter til html her på Nouw. Jeg finder forhåbentlig ud af det engang.

Vi har virkelig meget legetøj herhjemme og derfor har jeg haft lidt svært ved at finde noget han kunne ønske sig i den genre. Men af princip synes jeg simpelthen ikke han skal sidde og pakke ene kedelige tøjgaver op juleaften, så jeg har fundet lidt jeg tror han kan få glæde af.

Lucas elsker at lege i sit køkken, så det har jeg besluttet skal opgraderes lidt. Lige nu har han et plastikkøkken, der vælter for ham i tide og utide, så Annas julegave bliver egentlig en gave til dem begge, nemlig et Ikea legekøkken. I samme omgang tænker jeg plastikmaden skal skiftes ud med noget træmad, der er lidt sjovere og kan "skæres ud". Blenderen til at lave smoothies med tænker jeg han vil synes er ret sjov, da han ofte selv får smoothies og så er det jo altid sjovt, at kunne det samme som mor.

En fjernstyret bil er jeg sikker på vil være et hit og så har jeg ønsket mig en shufflebook, som er små kort med billeder og sangtekst på. Både Anna og Lucas synes det er sjovt at synge, men jeg kan ikke rigtig nogle børnesange, så denne her vil kunne hjælpe mig lidt på vej. Vildkatten brætspil tror jeg han er for lille til lige nu, men jeg tror han fanger det i løbet af det næste års tid og vil kunne få meget sjov med det. Derudover er han begyndt at lege rigtig meget med sit Bobles, så der er røget tumlesten og et bogstav på listen også. Sidst men ikke mindst i legetøjsgenren er der magformers, som jeg har hørt skulle være sjove for børn på Lucas alder og så en bog med den kære Onkel Reje som vi er stor fan af herhjemme.

I den praktiske bane mangler hans ude garderobe lidt til næste år, når han skal starte i børnehave. Termostøvler, termobukser og regntøj i større størrelser er derfor kommet på listen. Onkel Reje trøjen er super sej og jeg er ret vild med sort/ hvide striber til ham. Sidst men ikke mindst er hans cykelhjelm blevet for lille, så han ønsker sig også en af de seje Egg Helmets med en racerkører skin på.

Jeg har glemt at få vores egen gave med på collagen, men vi giver ham en Flexi-trax bane. Biler er et sikkert hit hos ham, altid.

Jeg håber det kan give lidt inspiration :)


Likes

Comments

Posted i: Babysnak, Barselslivet, Everyday Life
Indlægget her skal handle om det bedste køb jeg har gjort til Anna, nemlig en Philips Avent Steamer & Blender

.

Det er ikke nogen hemmelighed jeg er en pulvergrød og glasmadsmor, da jeg aldrig har været særlig ferm i et køkken. Men de glas er jo lidt pebrede at købe i længden, så jeg havde sat mig for, at Annas mad skulle jeg altså lave selv! I graviditeten falder jeg så over et indlæg hos Deppe, hvor hun giver en grundig anmeldelse af den her fantastiske maskine, der gør mos fasen virkelig let. Kort tid efter fandt jeg den billigt på Reshopper og det er virkelig et køb jeg ikke har fortrudt et eneste sekund.


Du hælder vand i til det antal minutter dit mad skal dampes, kartoffel/grøntsagsmos skal eksempelvis have 20 min. Skærer nogle grøntsager i tern og putter i beholderen og tænder for maskinen. Når tiden er gået bipper maskinen og herefter vender du ganske enkelt beholderen om og blender grøntsagerne. Tilsæt fedtstof og mælk til det har den ønskede konsistens og herefter er mosen klar. Det er virkelig smart og virkelig enkelt. Anna har fået alle mulige grøntsagsvarianter fordi det er så enkelt, hvor jeg ved Lucas mest serverede kartoffel/gulerods- eller broccolimos for det var det letteste.

Billedet afslører, at det er nogle måneder siden billederne her blev taget. Hvor er hun dog allerede meget større end på det her billede og med (lidt) mere hår på hovedet.

Hermed en kæmpe anbefaling af Philips Avent Steamer & Blender herfra. 

Likes

Comments

Posted i: Everyday Life, Tumlinge snak
Lucas er ørebarn. Han fik sin første mellemørebetændelse allerede da han var 4 måneder og havde det efterfølgende hver måned frem til han fik lagt dræn da han var 10 mdr. Drænene var klart en af de bedste beslutninger jeg har taget for Lucas, da det ændrede hans humør fuldstændigt. Han havde rigtig meget væske på ørene og det generede ham enormt balance og søvnmæssigt. Da han fik drænene lagt blev han en virkelig glad dreng. Mellemørebetændelserne forsatte frem til han var omkring 2 år, men da ørelægen sugede betændelsen ud hver gang var det ikke så slemt.Jeg var enormt spændt på hans sprogudvikling, da jeg havde hørt så mange rygter om ørebørn og deres dårlige sprog, men da han endelig kom igang for et års tid siden gik det rigtig hurtigt og han har et kæmpe ordforråd nu. I sommers faldt begge dræn ud og med den første forkølelse i sidste måned kom øreproblemerne igen desværre. Det startede med en byld på trommehinden og konstatering af rigtig meget væske, især på højre øre. Sprogmæssigt lærer han stadig mange nye ord, men udviklingen af ordenes udtalelse er gået i stå og han mumler rigtig meget. Mumler er måske et forkert ord, for det er sikkert sådan han hører ordene pga. væsken og dagplejen siger det er en meget typisk udtale for ørebørn.I dag har vi været til kontrol og der er både undertryk og væske på begge øre. Nok til omkring 50% forværring af hørelsen på hver øre. Så på mandag skal Lucas have endnu en omgang dræn og jeg må indrømme jeg er lidt nervøs. Ikke nervøs for selve behandlingen, for det tager 5 minutter, men narkosen er jeg ikke vild med. Det simpelthen forfærdeligt at se ham blive bevidstløs på den måde, pyh ha. Men jeg ved jo det er det bedste og så er jeg spændt på udviklingen af sproget bagefter. Personligt håber jeg også han skruer lidt ned for sit toneleje, når han snakker. Det er forfærdeligt højt og munden står ikke stille et sekund på det barn. :)

^^Han er umulig at tage billeder af for tiden. Han har krudt i røven og bestemt ikke tid til at vente på et kamera :D

Likes

Comments

Posted i: Børnemode
Indlægget indeholder reklamelinks.De efterhånden sindssygt kolde morgener vidner på, at vinteren er på vej. Dermed er det også på tide at få styr på vinterens overtøj til de små poder. Generelt er jeg typen, der altid er for sent på den og først får købt flyverdragt, når den første sne er faldet osv., men i år har jeg for en gangs skyld været ude i god tid!

Vinterstøvler fra Bundgaard, hue fra Huttelihut og flyverdragt fra Pomp de Lux.

Sidste år købte jeg en brugt Hummel flyverdragt til Lucas og den var jeg mere end tilfreds med, men i år er han i størrelse 104 cm (4 år), hvilket betyder der ikke er så meget at vælge i mellem brugt, da tøjet i den aldersgruppe som regel bliver meget slidt. Jeg er for nærig til at give de 1000 kr plus de koster for en ny Hummel, Molo osv. flyverdragt og derfor ledte jeg længe efter et alternativ, der var billigere, men samtidig var i top kvalitetsmæssigt. Derfor faldt valget på en flyverdragt fra Pomp de Lux til kun 599 kr. Jeg har aldrig været den store Pdl fan, men jeg synes den er så flot at se på, virker kvalitetsmæssig virkelig virkelig god og har et vandsøjletryk på hele 10.000 mm.

Vinterstøvlerne er fra Bundgaard og købt hos Kids-world. Jeg havde købt Ecco til ham sidste år og de fungerede overhovedet ikke til hans fod. Han havde svært ved at tage dem på selv og det øverste velcro kunne ikke nå over til den anden side, så det skulle virkelig strammes før de kunne spændes. I år bliver det ikke noget problem! Han kan både komme i dem selv og spænde dem! Derudover synes jeg de er virkelig flotte at se på.Huen en genbrug fra sidste år og er fra Huttelihut. De er lidt (meget) pebrede, så det er med at slå til, når de endelig er på bud. Det er uden tvivl den lækreste hue han har haft, men tyk uld udvendigt og blød blød fleece indvendigt.Annas overtøj gider jeg ikke vise frem. Det er rene arvesager, der overhovedet ikke passer sammen, men det er jo så lidt hun skal bruge det i år, at jeg ikke gider investere i noget nyt.Har i styr på vinterens overtøj? :)

Likes

Comments